VASKERIET
Ejendommens fællesvaskeri ligger Roarsvej 21 i kælderen og må benyttes af andelshaverne i foreningen. Er en reserveret vasketid ikke påbegyndt efter 15 minutter, borfalder den og det er herefter tilladt andre at benytte maskinen.
Når du har brugt ejendommens vaskeri skal rummet efterlades i god orden, dvs. maskinerne skal tørres af og filter i tørretumbler skal renses. Vinduet i vaskekælderen skal lukkes efter endt brug.
En vask koster 17 kr. Det koster 5 kr. for 4 minutters tørretumbling. Det er gratis af benytte centrifugen.
I vaskeriet forefindes parfumefrit vaskepulver til fri afbenyttelse.
Mister du din vaskebrik, skal den spærres. Ekstra brikker kan købes. Kontakt bestyrelsen for nærmere info.
FÆLLES INDRETNING
Døre fra gård og loftrum til køkkentrapper skal holdes låsede, ligesom vinduer på trappeopgange skal lukkes efter endt udluftning.
Alle fællesindretninger og faciliteter må kun anvendes til de formål, de er beregnet til, herunder bl.a. tørrepladser, vaskefaciliteter, tørrerum, cykel- og barnevognsrum. Cykel- og barnevognsrum skal aflåses efter brug.
GENER FOR PASSAGE
Af hensyn til rengøring og passage og ikke mindst beboernes sikkerhed i tilfælde af brand eller andet nødstilfælde må der ikke henstilles noget som helst på trapper og reposer, på tørrelofter og i kældergange.
Genstande, der henstilles på de ovennævnte fællesarealer, stilles i kældermellemgangen Roarsvej 23. Efter 14 dage fjernes genstandene og sættes i storskraldrummet eller lægges i skraldecontainerne.
Cykler og barnevogne må ikke henstå i port eller trappeopgange ej heller i mellemgangene Roarsvej 23 og 25 eller op ad husmurene.
VVS-INSTALLATIONER
Reparationer af VVS-installationer påhviler kun foreningen for så vidt angår gennemgående (dvs. lodrette) installationer. Øvrige installationer skal holdes i forsvarlig og anvendelig stand af brugeren.
UNØDIG STØJ
Støjende adfærd og støjende færdsel er forbudt overalt i ejendommen – herunder f.eks. brug af højtspillende radioer og lignende.
Maskiner, der laver støj, som f.eks. vaskemaskiner, tørretumblere, boremaskiner og støvsugere, må ikke benyttes i lejligheden efter kl. 21.00. Hensigten er at beboerne skal kunne få deres nattesøvn.
Alle støjende arbejder/fester skal varsles ved opslag suppleret med personlig henvendelse til nærmeste naboer.
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra