Om foreningen | Andelsboligforeningen RO-AD

Andelsboligforeningen RO-AD

Om foreningen

Foreningen er beliggende i Svømmehalskvarteret på Frederiksberg, og består af 4 opgange med i alt 38 andelsboliger beliggende Roarsvej 21 – 25 og Adilsvej 10.

Svømmehalskvarteret, opført 1934, er et område omkring Frederiksberg Svømmehal.

Centralt i Svømmehalskvarteret lå det filantropiske boligbyggeri De Classenske Boliger, der opførtes 1866-1881 i et bredt bælte fra Godthåbsvej mod Nyelandsvej. Nedrivningen af komplekset påbegyndtes allerede før 1. verdenskrig, men det tog 40 år før den sidste boligblok blev revet ned, da det udviklede sig til en rotterede.

Midt i området ligger Aksel Møllers Have opført 1946. Ud for Godthåbsvej ved Metronomen (Tidligere Byggeriets Hus) kommer den nye Metro Station Aksel Møllers Have Station til at ligge.

Du kan læse mere om Svømmehalskvarteret her.